21 tips til hvordan du bliver mere grøn
10 min readDec 7, 2020
Vi lever i en verden som bliver mere og mere grøn-orienteret, men hvordan kan du hjælpe med at gøre en kæmpe forskel uden rent faktisk at gøre meget? Det er de færreste som har tid til at demonstrere med Greenpeace eller bruge 4 dage på at stege en kylling med tankens kraft. Derfor har Jeg her skrevet 21 gode og nemme tips til hvordan du kan hjælpe med at gøre en kæmpe forskel og blive grøn.
- Isoler huset.
Det første skridt Du kan tage på vejen mod at blive mere grøn er, at sørge for dit hus er isoleret efter nye standarder. Mange bor i ældre huse hvor isoleringen opfylder en ældre standard og derfor vil der også være mere varme som slipper ud. Det resultere i at du spilder masser energi og penge på at holde dit hus varm. - Installer et varmegenindvindingssystem i dit hus.
Det er rigtig smart at indstallere et varmegenindvindingssystem i dit hus. Et sådant system sørger for at eksisterende varme vil blive genbrugt til at varme huset op. Hvis du har en vandvarmer i kælderen eller lignende kan den også bruges til at varme vandet op. På den måde vil noget af varmen i huset blive brugt til at genvarme huset. - Få leveret 100% grøn energi.
Det kan være svært at vælge den rigtige elleverandør og mange lover forskellige ting som får os til at hoppe i fælden. Den fejl som mange begår er at vælge den absolut billigste i stedet for at tænke over hvor den strøm egentligt kommer fra. Vi anvender rigtig meget strøm i vores hjem og alene at sørge for den strøm kommer fra 100% grøn energi gør en kæmpe forskel! 100% grøn energi kan være solenergi, vindenergi og vandenergi. Et godt tip er at kigge på det som står med småt og sikre at der også bliver leveret grøn energi om natten. - Installer sol-paneler på dit tag.
Grøn energi er fremtiden og det samme bliver sol-paneler da det er en af de måder vi kan udnytte vores klodes kraft til at genere strøm. Danmark er stadig en del bagud med sol-paneler i forhold til lande som Sverige. I Sverige får man skattelettelser og andre fordele som at kunne sælge strømmen videre til el-selskabet til en god pris ved at installere sol-paneler. I Danmark er vi stadig en del bagefter med lettelser og fordele, men det alene at bidrage til el-produktionen er en kæmpe hjælp. Flere og flere ting køre på el og hvis Danmark en dag KUN skal bestå af el-biler, så skal almindelige borgere også hjælpe til med produktionen af grøn el. - Sæt indendørs temperaturen om vinteren til max 20C grader.
Om vinteren koster varme rigtig meget, men en måde du kan hjælpe både din egen regning og også naturen på er ved, at sætte indendørs temperaturen ned til 20C grader. Ved at sætte temperaturen ned anvender du mindre energi til at varme dit hus eller din lejlighed op og på den måde bidrager du til en mindre energi-produktion. Hvis du allerede får strøm fra 100% grøn energi, så bidrager du til at den energi som bliver genereret slår til til flere hustande. - Sæt fryserens temperatur til -16C.
Der er lavet tonsvis af forskellige undersøgelser og de seneste viser at man sagtens kan sætte fryserens temperatur på -16C. Mange sætter temperaturen på -20C og op til -28C hvilket er unødvendigt. Maden holder sig fint ved -16C og du vil opdage på din el-regning at den bliver lavere. - Sæt køleskabets temperatur til 7C.
Undersøgelser viser at en god temperatur i køleskabet hvor maden holder sig frisk og mælken ikke bliver dårlig er 7C grader. Mange har køleskabet skruet ned til 2–4C grader, men dette er unødvendigt og vil bare lede til at mælken fryser til hvis den står længst tilbage i køleskabet. Ved at sætte temperaturen på 7C grader vil du også opdage at din elregning bliver mindre. - Skift al lys ud med LED lys.
Et kæmpe skridt mod at blive mere grøn er, at skifte alle dine gamle pære ud med LED lys. LED lys anvender utrolig lidt strøm og vil derfor lede til en kæmpe reduktion i din el-regning. Et godt tip: Når du køber LED pærer er det en god idé, at betale lidt ekstra og få en led pære som holder op til 25.000 timer (7–13 år). De fleste billige LED pærer fra super-markedet til 20–30kr holder 3000 timer, men eksempelvis Philips hue holder 25.000 og koster omkring 100kr. - Køb eludtag med WiFi opkobling.
Ved at anvende eludtag som kan slukkes via WiFi sørger du for at du kan let og hurtigt kan slukke helt for udstyr som ikke bliver anvendt. Hvis eksempelvis du ikke kigger på computeren lige nu, så er der jo ingen grund til at den får strøm samt at printeren ved siden af også står tændt. Eller hvis du ikke ser TV så er der ikke nogen grund til at TV’et, Xboxen / Playstation, Blu-ray, højtalere osv står tændt. Dette trick kan spare dig mange penge på et år og det bliver hurtigt dejligt og let at tænde for kontakter via en app eller Google Home (Brug stemme-kommandoer). - Sluk unødvendigt lys eller dim ned lyset.
Tit “glemmer” vi at slukke lyset i rum vi ikke længere befinder os i, men ved at rent faktisk gøre det spare vi også en masse strøm og hjælper os selv et stykke mod at blive mere grøn. Når vi tænker over det er der jo ingen grund til at have lys tændt i rum vi ikke befinder os i. Det både forhøjer el-regningen og gør at vi mere ofte skal smide LED pærer ud og købe nye hvilket øger produktionen af pærer som dermed lukker mere CO2 ud i atmosfæren. Derfor kan du hjælpe dig selv og alle andre ved blot at slukke for lyset når du forlader et rum samt kun at tænde det lys du skal bruge. Du kan også dimme lyset så at det passer og giver en hyggelig atmosfære i hjemmet. - Brug en airfryer i stedet for ovenen.
Dette er en af de mere oversete muligheder for at blive mere grøn, men den er meget effektiv. Hvis du eksempelvis skal lave en omgang pomes frites eller lignende, så er der jo ingen grund til at varme en hel ovn op. At varme en hel ovn kræver rigtig meget strøm og hvis eksempelvis din mad-opgave er mindre, så kan du anvende en airfryer i stedet. En airfryer er mindre og pladsen den skal varme op er også meget mindre, derfor anvender den også meget mindre strøm. - Indstil fjernsynet til automatiskt at sætte lysstyrken ud fra lyset i rummet.
En ting som også anvender meget strøm i hjemmet er fjernsyn som har lysstyrken skruet op på 100% hele tiden. Mange har fjernsynet tændt op mod 8–10 timer dagligt og med skærme på minimum 50 tommer der går til over 2000 lumen, så bliver det til en del strøm over tiden. De fleste nyere fjernsyn i dag kan indstilles til automatiskt at sætte lysstyrken på skærmen til lysstyrken i rummet for at give en optimal visning. Dette vil både skåne dine øjne på længere sigt, men også skåne din elregning og på samme tid gøre dig mere grøn. - Vask tøjet på 30C grader og anvend Øko funktionen.
Det er blevet bevist mange gange at tøj sagtens kan vaskes på 30C grader da sæben som anvendes i dag er effektiv. Derfor kan du ved at sætte vasken på 30 grader samt anvende øko-funktionen som findes på nyere vaskemaskiner skåne dig selv for en del hakker i el-regningen samt også gøre dig selv mere grøn. Det er en lille ændring som skal gøres i dine vaner, men det har en stor virkning. - Anvend tørresnoren i stedet for tørretumbleren.
Ved at anvende tørresnoren spare du en del strøm. Nya maskiner idag med A+++ anvender omkring 1Kw strøm på at tørre en 8kg tromle. Du tænker nok at dette ikke er særlig meget, da en 1Kw nok kun koster omkring 1–2kr. Men hvis du tænker over hvor meget det kræver at producere 1Kw og hvilken forskel det ville gøre hvis du eksempelvis 200 husstande gjorde det samma som dig, så ville der pludselig spares 200Kw pr vask på elnetværket og grøn el-produktionen vil have lettere ved at følge med. Du vil også formindske din egen elregning. Eventuelt kan du prøve at sætte dig ned og måle over hvor mange gange du skal tørre tøj på et år og så måle hvor mange Kw du bruger og dermed sparer. At anvende tørresnoren har også andre fordele som, at forhøje fugtigheden indenfor om vinteren og på en mere naturlig vis hjælpe til et bedre indeklima. - Sorter plastik, papir og pap.
At blive mere grøn gøres ikke kun ved at anvende mindre el. Du kan også gøre en kæmpe forskel ved at sortere dit affald i stedet for at smide alt i samma tønde. Eksempelvis skal plastik sorteres så att det smides i en plastik container hvor det vil blive behandlet på rigtig vis og blive genanvendt til sager som affaldsposer. Pap og papir skal i sin egen container, da det så vil blive genanvendt til indpakning og andet. Realiteten er at vi producere utrolig meget plast og meget af det ender i vores verdenshave da vi ikke behandler det ordentligt. Men ved at sortere plast ordentligt og sørge for det havner de rigtige steder, kan vi sammen hjælpes ad med at sørge for en bedre fremtid og sørge for at vores skrald bliver genanvendt på rigtig vis. - Sorter madrester.
Ved sortering af madrester mener vi ikke at du skal gå ud hver aften og give maden til hjemløse katte eller andet. Hvad der menes er at hvis du sortere maden og sørger for den kommer de rigtige steder hen, så kan den faktisk anvendes rigtig smart. For at anvende Sverige som et eksempel, så sorteres madrester fra hvorefter de bliver afhentet. Maden bliver bragt videre hvor det gennemgår en process og bliver lavet om til brændsel som busser kan køre på. Nu begynder flere busser i Sverige dog at køre på el. - Vask bilen i vaskehaller med olieudskildning.
Når vi vasker bilen ude på gaden er der en masse olie, sæberester og skidt som vi helst ikke vil have i naturen som faktisk ender der. Al olien og skidten falder af bilen men havner direkte i kloaksystemet og derefter i naturen. Mange af disse olier er skadelige for naturen og har også en effekt på vores grundvand. Derfor kan du hjælpe dig selv, din næste generation og mange andre ved at vaske din bil i en vaskehal som har olie-udskillere. En olie-udskiller sørger for at sortere olie og eventuel sæbe fra vandet inden det bliver ledt videre i kloakken. Hvis du er i tvivl om din vaskehal har dette, så spørg dem. Som et ekstra tip bør du også anvende den sæbe som vaskehallen har tilgængelig da olie-udskillere kan være mindre effektive overfor visse typer sæbe. - Anvend Ecosia i stedet for Google søgemaskine.
Din færden på nettet kan også gøre en kæmpe forskel for verdenen. Eksempelvis er et af de store problemer verdenen over, at alt for mange træer bliver fældet. Dette er både dårligt for dyrene men også for vores klode. Med Ecosia søgemaskine kan du helt uden at skulle betale noget hjælpe med at vende skuden. Hver gang du søger bliver overskuddet fra reklamerne i din søgning brugt til at plante træer rundt om i verdenen. Det eneste det kræver for at du gør en kæmpe forskel er at skifte fra Google’s søgemaskine til Ecosia når du vil vide noget nyt. - Anvend Apple produkter.
Det kan lyde underligt at blive rådet til at anvende Apple produkter, men det er faktisk rigtigt. Apple er begyndt at bygge deres iPhones, iPad’s og Macbooks af genanvendt aluminium i stedet for nyt. Udover at anvende genanvendte produkter har Apple lovet at de om få år vil være CO2 neutrale både i produktionen og hele vejen hjem i din stue. Allerede nu køre alle Apple’s tjenester på 100% grøn energi, så når du lytter til musik fra Apple Music eller gemmer noter i skyen, så er dette drevet af 100% grøn energi. Det at de forskellige services køre på grøn energi betyder rigtig meget. Hver gang vi henter data fra en hjemmeside er der jo en fysisk server et sted i verdenen som anvender utrolig meget strøm. Som en sidste bonus så har Apple også et genanvendelsesprogram som gør at du kan levere dit brugte apperat tilbage til dem og få en reduktion i prisen på et nyt produkt. Dette hjælper til at vi smider knapt så mange elektroniske dele ud og at de som bliver smidt ud bliver genanvendt til nyt. - Anvend dark-mode på hjemmesider som tillader det.
Flere produkter idag anvender AMOLED skærme som gør at når det er mørkt/sort så anvendes ingen strøm på de steder af skærmen. Gamle skærme anvendte backlighting og derfor gjorde det næsten ingen forskel. På nyere skærme anvender du faktisk meget mindre strøm som også på sigt leder til et mindre strømforbrug. - Anvend services og hjemmesider som drives af 100% grøn energi.
Én ting er hvad vi gør i hjemmet og hvordan vi hjælper os selv blive mere grønne. Noget helt andet er at mange af de services vi anvender faktisk drives på det modsatte af grøn energi. Så eksempelvis hver gang vi åbner en service og henter data fra den, så koster det en masse strøm i et datacenter et sted i verdenen. Derfor råder Jeg dig til kun at anvende services som drives af 100% grøn energi. Hvis du er i tvivl om dine services som Spotify, Netflix, Apple Music, Disney+ og så videre anvender grøn energi, så kan du prøve at kontakte dem eller surfe rundt på deres hjemmeside efter svar. Normalt vil firmaer meget gerne fortælle om det hvis de bygger på et grønt fundament.