Ikea Sonos höjtalere (Symfonisk) – 1 måned efter (review)
Jeg har i lang tid gerne villet have nogle Sonos højtalere, da jeg fra erfaring fra venner ved, at de spiller utrolig godt og klart. Problemet har dog altid været, at de har været for dyre at investere i. Nu har jeg købt 2 Ikea Sonos højtalere og i denne 1 måned efter review, kan du læse om hvad der er godt og om produktet er rekommanderet.
Opsætning af Symfonisk Bookshelf
Efter produktet var blevet pakket ud var det blot, at koble strømkablet til og sætte højtaleren til stikkontakten på stedet hvor den skulle sættes op. Jeg havde valgt, at højtalerne ikke skulle hænges op men blot sættes rundt om i stuen og køkkenet for, at kunne have musik i begge rum uanset om man lavede mad eller sad i stuen.
Første skridt på vejen mod, at få tilkoblet højtalerne var, at sætte dem i stikkontakten. Efterfølgende var det muligt i Sonos appen, at finde højtalerne så at de kunne kobles til internettet og opdateres. I appen inddeler man de forskellige højtalere i rum så, at man let og smidigt kan vælge hvilke som skal spille og hvilke som ikke skal. Rumfordelingen giver også mulighed for, at man via Google Home kan give kommandoer til eksempelvis, at spille musik i specifikke rum.
Skifte WiFi tilkobling på en opsat højtaler
Hvis du på noget tidspunkt bliver nød til, at skifte WiFi netværk på dine højtalere, så vil du finde ud af, at dette kan være en smule besværligt. Første gang jeg skulle gøre det, tog det næsten 30 minutter inden jeg fandt løsningen. Derfor vil jeg gerne spare dig en masse tid ved, at sige du blot skal nulstille den/de gældende højtaler/højtalere til fabriksindstillinger og sætte dem op forfra.
Kvaliteten
Højtalerne virker til at have samme standard høj-kvalitets lyd som andre Sonos højtalere. Personligt synes jeg, at man får en god all-around lyd som både rammer i de lave frekvenser men også i de høje. Lydkvaliteten er derfor ikke muffled eller flad som på så mange andre højtalere. Selvfølgelig kommer dette også an på den lydkvalitet du afspiller, men ud fra højkvalitets-musikken som jeg har afprøvet, så virker de utrolig fine.
Udover at lyden som standard har en høj kvalitet, så har du også muligheden for, at indstille dem til dit rum via TrueTone funktionen. Denne funktion vil afspille nogle lyde hvorefter du med din telefon skal løfte din telefon op og ned mens du går rundt i rummet. Dette vil anpasse high, mid og low til det rum højtaleren befinder sig i, så du får den bedst mulige lyd.
Fysisk kvalitet af produktet
Symfonisk bookshelf er egentligt en rimelig tung højtaler efter min mening. Hver højtaler-kasse vejer 2.83kg, så selve højtaleren vejer godt til. Dette er dog en god ting efter min mening, da jeg næsten altid forbinder vægt med bedre kvalitet og dyrere komponenter.
Tilkobling og afspilning af musik
Med Sonos appen har man rig mulighed for at vælge den rigtige afspilnings-metode. Eksempelvis kan man benytte sig af tjenester som Spotify og Sonos Radio. Udover det findes der også muligheder for tilkobling til din egen media server samt tilkobling til WD My Cloud Home. Er du mere til radio findes der også utallige stationer og tjenester du kan benytte for dette. Med andre ord, er listen af både musik, podcast og radio-tjenester utrolig lang.
Af fysiske tilkoblinger af internet til produktet, har du mulighed for at anvende WiFi og Ethernet kabel. Disse to muligheder giver dig hurtig og let forbindelse til internettet.
Hvem egner Ikea Sonos Symfonisk Bookshelf sig til?
Efter min mening egner denne højtaler sig både til den type person som blot vil have musik i hjemmet, men også til den som elsker en god og ren lyd. Højtaleren er nok ikke god nok til den audiophile, men okay det meste er ikke godt nok til dem da kvaliteten skal være enormt høj.
Ikea og Sonos har gjort højtaleren utrolig let at sætte op og det samme med betjeningen. Dette gør, at selv de som ikke er så teknisk begavede kan tilkoble produktet og anvende det. Opsætningen kræver bogstaveligt talt bare at man sætter ledningen i stikkontakten og sætter højtaleren op i Sonos appen. Produktet egner sig også til de personer som gerne vil have IOT produkter i hjemmet. Du kan let og smidigt få disse højtalere til, at arbejde sammen med Google Home og dermed starte, pause, skifte sange, skifte tjenester, ændre lydniveau osv. via Google Home / Google Assistant.
Efter 1 måneds brug af disse højtalere, har jeg overvejet om jeg skal købe flere så der kunne installeres én i hvert rum. Lyden er utrolig god og jeg vil helt klart anbefale produktet hvis du er på jagt efter ny lyd til hjemmet.